Så er det ganske vist at kommunalbestyrelsen, som sidste kommunale
instans, har godkendt TMU’s indstilling således at Søholtparken nu er
tilkendt retten til etablering af P-kontrol jævnfør de nedenfor anførte
præmisser (sakset fra referatet). Den komplette tekst findes i
vedhæftede PDF-dokument.
Der venter nu bestyrelsen et større arbejde sammen med forvaltningen og
P-Nord omkring setup’et samt den praktiske gennemførsel. Bestyrelsen
melder tilbage, når der foreligger nyt.
Beslutning:
Økonomiudvalgets indstilling tiltrædes.
Beslutning på møde Økonomiudvalget – 2022-2025 07-09-2022 – 08:00:
Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.
Beslutning på møde Teknik- og Miljøudvalget – 2022-2025 24-08-2022 –
14:15:
På baggrund af den igangværende byudvikling anbefaler Teknik- og
Miljøudvalget, at de eksisterende aftaler om privat parkeringskontrol i de to
grundejerforeninger løber aftaleperioden ud dog maksimalt 2,5 år fra Kommunalbestyrelsens beslutning.
Herefter overtager Brøndby Kommune parkeringskontrollen.
I forhold til Søholtparken indgås en aftale med Parkeringskontrol
Nord, der tilsvarende løber maksimalt 2,5 år fra Kommunalbestyrelsens beslutning, og som samtidig giver mulighed for, at der udstedes beboerlicenser under forudsætning af, at grundejerforeningen selv håndterer administrationen heraf. Der indføres 3 timers fri parkering for offentligheden.
16092022
Nu foreligger Miljø- og Tekniks Udvalgets beslutning, som kan læses i
sin helhed i nedenstående PDF-dokument.
MTU’s beslutningen understøtter vor ansøgning om indførsel af en
parkeringsløsning i Søholtparken med følgende formulering:
På baggrund af den igangværende byudvikling anbefaler Teknik- og
Miljøudvalget, at de eksisterende aftaler om privat parkeringskontrol i de to
grundejerforeninger løber aftaleperioden ud dog maksimalt 2,5 år fra Kommunalbestyrelsens beslutning. Herefter overtager Brøndby Kommune parkeringskontrollen.
I forhold til Søholtparken indgås en aftale med Parkeringskontrol ord, der tilsvarende løber maksimalt 2,5 år fra Kommunalbestyrelsens beslutning, og som samtidig giver mulighed for, at der udstedes beboerlicenser under forudsætning af, at grundejerforeningen selv håndterer administrationen heraf.
Der indføres 3 timers fri parkering for offentligheden.
Før MTU-beslutningen vil have endelig virkning skal den konfirmeres ved
beslutning af kommunalbestyrelsen.
25082022
Seneste nyt i sagen om vor ansøgning til kommunen, er at Teknik- og
Miljø Udvalget på deres møde den 24. august skal genbehandle vor
ansøgning, men nu med reviderede indsigelser/kommentarer fra
forvaltningen. Disse kommentarer er fremhævet nedenfor.
Den fulde tekst kan læses i det nedenstående PDF-dokument
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,
- at alle de eksisterende tilladelser til privat parkeringskontrol på
private fællesveje i Brøndby Strand inddrages, og at det så fremover kun er Parkering Nord, der kontrollerer ulovligt parkerede biler på private fællesveje, eller - at de eksisterende rammer for parkeringskontrollen fastholdes, så der
ikke gives yderligere tilladelser til privat parkeringskontrol, herunder også på
Søholtparken, eller - at der gives tilladelse til privat parkeringskorps i Søholtparken, men at den gøres midlertidig i en periode på 2,5 år, og at de hidtil givne tilladelser til private parkeringskorps på andre private fællesveje ligeledes gøres midlertidige i 2,5 år.
20082022

Møde med teknisk forvaltning
Vi har den 22-11-2021 haft møde med teknisk forvaltning, hvor vi drøftede Søholtparkens udfordringer i forlængelse af kommunens gennemførte parkeringsrestriktioner og indførte P-kontrol. Efter en visuel rundtur i vort område med præsentation af vejnettet og vore udfordringer havde vi en særdeles konstruktiv og imødekommende dialog, hvor vi fik god lejlighed til at udtrykke vore udfordringer og løsningsbehov.
Det er vor forhåbning, at vi til generalforsamlingen i marts har yderligere information omkring en løsning på vore parkeringsudfordringer og skulle det lykkes at få en model på plads tidligere, vil vi naturligvis lade jer det vide her på hjemmesiden.
24112021
Sidste nyt om parkering i Søholtparken
Øverst på denne side kan bestyrelsens ansøgning om omlægning til privat område downloades.
21092021
Sidste nyt om parkering i Søholtparken.
De første p-bøder er nu blevet givet til ulovlige parkeringer i Søholtparken.
Bestyrelsen anbefaler endnu engang om ikke at parkere ulovligt i Søholtparken. Vi har ledige p-pladser, måske ikke lige ved din hoveddør, men en lille gåtur skader ikke, og så det ovenikøbet gratis.
Som tidligere skrevet her på hjemmesiden har bestyrelsen for grundejerforeningen ikke nogen indflydelse på om nogen får p- bøde, har klager eller andet omkring parkering, dette er alene Brøndby kommune og Parkering Nord, der varetager denne opgave.
Fremtidige spørgsmål/kommentarer til parkering skal sendes til Brøndby Kommune, men bestyrelsen vil til stadighed holde øje med udviklingen og kontakte kommunen, hvis parkerings kontrollen svigter.
Vil man anmelde/klage over ulovlige parkeringer eller andet vedr. parkering kan dette ske på denne mail: trafik@brondby.dk eller Appen: ”giv et praj” som kan hentes på denne link eller hvor du plejer at hente dine app.
02092021
Seneste status vedr. parkering
Bestyrelsen har stor forståelse for den frustration, som vi alle deler med det stigende antal ulovlige parkeringer.
Vi har desværre ikke andre muligheder end at henvende os til kommunen og minde dem om deres løfte til parkeringskontrol af Søholtparkens område med fokus på aften og weekends.
Alle har dog en mulighed for, at rette henvendelse til kommunen enten ved at skrive til trafik@brondby eller benytte appen “giv et praj”, som kan hentes via denne link.
Mange henvendelser om det samme problem er måske i stand til at afhjælpe situationen.
10082021
Status vedrørende parkering
Efter flere rykkere har vi endeligt fået et svar fra kommunens tekniske forvaltning:
Undskyld det sene svar på jeres henvendelse.
Som aftalt over telefonen har jeg den 28. juni skrevet til kommunens parkeringskontrol om, at de skal ned og kontrollere i Søholtparken. Og at de skal fokuserer deres kontrol om aften/natten og i weekenderne. Søholtparken indgår i det område som parkeringskorpset kontrollerer.
Som det er nu, vil ansøgningen til privat parkerings kontrol blive afvist.
Kommunen har således ved deres svar lovet, at de fremover vil foretage p-kontrol i hele Søholtparken. Derfor anbefaler bestyrelsen, at man undlader at parkere ulovligt, da det kan udløse en p-afgift. De grønne felter viser, hvor det er lovligt at parkere.
På generalforsamlingen den 4. oktober 2020 besluttede et stort flertal, at bestyrelsen skulle undersøge mulighederne for at oprette et privat parkerings kontrol. Som det fremgår af kommunens svar, får vi ikke den tilladelse, derfor har bestyrelsen besluttet at droppe oprettelsen af en privat p-kontrol.
Bestyrelsen vil på et senere tidspunkt beslutte, om vi vil godkende et tilbud på opmærkning af p-båsene.
30062021
Brev til kommunen vedrørende ulovlig parkering
Flere af Søholtsparkens beboere har med rette påtalt den tiltagende ulovlige parkering i vores område, af den grund har besyrelsen sendt et brev til Brøndby Kommune Teknisk Forvaltning. Vi har endnu ikke modtaget et svar.
Til Frank Olsen
Teknisk forvaltning
Emne: Parkering
Da Brøndby kommune besluttede at indføre P-kontrol lagde kommunen vægt på at man ikke ville flytte et p
problem fra et sted til et andet. Desværre er det sådan at p problemet i Hallingparken nu er flyttet til
Søholtparken, det betyder at vi har fået flere ulovlige parkeringer. Samtidig med at det betyder mere trafik
på vores veje, dermed mere slitage på vejene.
Har kommunen planer om at udvide P-kontrollen til også at omfatte Søholtparken? Det må være rimeligt
da P-kontrollen er skyld i de ulovlige parkeringer i Søholtparken.
Vi er bekendt med at vi kan søge om privat parkerings kontrol, men mener ikke at vi skal påtage os denne
opgave da det er Brøndby Kommune der har skubbet parkeringsproblemet ind i vores område.
Mvh. Bestyrelsen/Grundejerforeningen Søholtparken.
02062021
UD OVER PARKERING I EGEN CARPORT ER
PARKERRING KUN TILLADT PÅ DE GRØNNE OMRÅDER
Da placeringen af P-pladser ikke er ligeligt fordelt i området, er der steder, hvor der opstå mangel på P-plads – samtidig med at andre står tomme.
Alle Søholtparkens beboere og deres gæster har ret til at parkere, hvor der nu en gang er ledigt. En lille gåtur skader ikke.
I kommunes lokalplan 311, står der:
“Inden boligernes ibrugtagning skal et areal svarende til 1½ p-plads pr. bolig være anlagt, hvoraf den hele plads skal anlægges i de dertil indrettede carporte ved boligen, mens de øvrige parkeringsarealer kan anlægges som fælles parkering”
13042019