
Rottesikring
Bestyrelsen har efter bestyrelsesmødet den 18. maj og en uddybende kontakt med kommunen fået disse råd og vejledninger vedr. rottebekæmpelse. Bestyrelsen har besluttet at lade det være op til hvert enkelt husstand, at foretage det videre forløb.
Gode råd og vejledninger til at undgå rotter indendørs
Hvis man ikke har lyst til at købe en autoriseret løsning hos VVS’eren, er det muligt at lave sit eget rottespær i faldstammeudluftningen. En halvtæt kugle af volierenet nede i røret kan gøre det besværligt for rotterne at komme ud.
En lidt sikrere løsning er at sætte en hætte af volierenet over udmundingen af faldstammeudluftningen og fæstne den med et spændbånd. Hvis udluftningsrøret er skåret af lige ved loftsgulvet eller tagets overflade, kan man skrue en metalrist fast over mundingen. Husk et en sprække på to centimeter er en åben dør for selv voksne rotter!
Andre gode råd og vejledninger:
- Tjek dine kloakker for at se, om de virker sunde og intakte. Er du i tvivl, kan du overveje at få foretaget en inspektion.
- Skru metalriste i gulvafløb fast.
- Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter.
- Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen.
- Beskær beplantning, som rotterne kan klatre op ad muren via, og få rottesikret nedløbsrørene.
For yderligere spørgsmål vedr. rottesikring kontakt Morten Heegård, Miljø- og Affaldsmedarbejder, Brøndby Kommune.
25052021
Opfordring til at rottesikre
Vores formand har modtaget følgende mail:
Kære Irene Vinding
Jeg kontakter dig i din egenskab af forkvinde for Grundejerforeningen Søholtparken.
Årsagen er, at den kommunale rottebekæmper på det seneste har haft en stribe anmeldelser af rotter indendørs i jeres område.
Rotterne får adgang til ejendommene gennem faldstammeudluftningerne, som ender inde på loftet eller oppe på taget. Når der ikke er en rist eller en anden form for rottesikring på udluftningskanalen, så er det en åben vej for rotterne direkte fra kloakken og ind i bygningen!
Jeg vil derfor bede dig om at sende en opfordring til at alle grundejerforeningens medlemmer om at få rottesikret deres udluftningskanaler. Det er god idé at installere en rottespærrer i kloakken, men man bør også etablere et rottenet på faldstammeudluftningen, hvis den ikke er forsynet med vakuumventil.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så er du velkommen til at kontakte mig.
Med venlig hilsen
Morten Heegaard
Miljø- og Affaldsmedarbejder
Bestyrelsen vil diskutere problemet ved det kommende betyrelsesmøde den 18. maj 2021 og vil eventuel indhente fællestilbud til interesserede grundejere fra et firma, der rottesikrer udluftningskanaler.
27042021
Mangler der lys i gadelygten?
Giv besked om manglende belysning til ELTEL på mail: belysning@eltelnetworks.com . Så sørger de for, at der hurtigt er lys igen. Det kan både være en enkelt lampe, manglende lys på en hel vej eller i et trafikeret kryds.
Du kan ringe til os i de almindelige dagtimer på hverdage på tlf.: 43 28 24 90.
Hvis der er akut brug for hjælp i kritiske situationer uden for almindelige dagstimer, kan du ringe til os alle dage på tlf. 43 28 24 60.
Ved direkte fare for stød ved berøring og påkørt udstyr, der udgør fare for færdslen, kan du ringe på tlf.: 88 13 53 00.
Mangler der lys i en enkelt lampe, så skiftes pæren ved næste eftersyn.
Tænding af vejbelysning
Vejbelysningen styres af fotoceller, som tænder når det begynder at blive mørkt og slukker, når det bliver lyst. Vi efterser normalt vejbelysningen om dagen. Vejbelysningen kan derfor være tændt om dagen i de perioder, hvor der foretages eftersyn.
Modernisering af vejbelysning
På offentlige veje står kommunen for moderniseringen. På private fællesveje er det grundejerne, som skal afholde omkostningerne til modernisering. Projektet skal godkendes af kommunen.
19032026
Problemer med toilettet
Får du problemer med at dit toilet/toiletterne ikke trækker vandet ordentlig ud, er det vigtigt, at du kontakter HOFOR med det samme, hvis du mener, det er på den offentlige del af stikledningen, er det KUN HOFOR, der må sætte reparationsarbejder i gang.
Vagtcentralen / Spildevand har telefon 3395 3500
11052020
Storskrald
Storskrald må først stilles ud dagen før Brøndby Kommune afhenter det. Vi har konstateret at enkelte – nogle gange – har været hurtigere ude.
Vi anbefaler derfor, at alle har downloadet affaldsportalen. Her kan I bl.a. tilmelde jer SMS-beskeden, så der kommer en sms besked, dagen før de forskellige grønne beholdere bliver afhentet til tømning.
Tilmeld jer SMS-besked ved at gå ind på Brøndby kommunes hjemmeside, aktiver Affald og genbrug, og klik på tilmeld dig vores sms service, udfyld derefter kontakt oplysninger – let og nemt.
Affaldsportalen kan også hentes i App Store.
31082019