|
Kære grundejere i Søholtparken
Så er det ganske vist at kommunalbestyrelsen, som sidste kommunale instans, har godkendt TMU's indstilling således at Søholtparken nu er tilkendt retten til etablering af P-kontrol jævnfør de nedenfor anførte præmisser (sakset fra referatet). Den komplette tekst findes i vedhæftede PDF-dokument.
https://www.soholtparken.dk/index.php/parkering/
Der venter nu bestyrelsen et større arbejde sammen med forvaltningen og P-Nord omkring setup'et samt den praktiske gennemførsel. Bestyrelsen melder tilbage, når der foreligger nyt.
Beslutning: Økonomiudvalgets indstilling tiltrædes.
Beslutning på møde Økonomiudvalget - 2022-2025 07-09-2022 - 08:00:
Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.
Beslutning på møde Teknik- og Miljøudvalget - 2022-2025 24-08-2022 - 14:15:
På baggrund af den igangværende byudvikling anbefaler Teknik- og Miljøudvalget, at de eksisterende aftaler om privat parkeringskontrol i de to grundejerforeninger løber aftaleperioden ud dog maksimalt 2,5 år fra Kommunalbestyrelsens beslutning. Herefter overtager Brøndby Kommune parkeringskontrollen.
I forhold til Søholtparken indgås en aftale med Parkeringskontrol Nord, der tilsvarende løber maksimalt 2,5 år fra Kommunalbestyrelsens beslutning, og som samtidig giver mulighed for, at der udstedes beboerlicenser under forudsætning af, at grundejerforeningen selv håndterer administrationen heraf. Der indføres 3 timers fri parkering for offentligheden.
_________________________________________
Husk også at der er grøn dag nu på søndag den 18. september 2022.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen |