{"id":81,"date":"2022-05-13T22:21:04","date_gmt":"2022-05-13T20:21:04","guid":{"rendered":"https:\/\/www.soholtparken.dk\/?page_id=81"},"modified":"2022-05-14T00:21:21","modified_gmt":"2022-05-13T22:21:21","slug":"om","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.soholtparken.dk\/index.php\/om\/","title":{"rendered":"Om"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
S\u00d8HOLT VAR EN SL\u00c6GTSG\u00c5RD, DER BLEV TIL DYREG\u00c5RD <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00f8holt l\u00e5 oprindeligt i Br\u00f8ndbyvester landsby, hvor nu den lille sidevej Hyldeg\u00e5rdsvej ligger. I perioder var g\u00e5rden sammen med Hyldeg\u00e5rd \u00e9n ejendom. Den \u00e6ldste, kendte beboer hed Oluf Hansen. Han var f\u00e6stebonde p\u00e5 g\u00e5rden i 1611.<\/p>\n\n\n\n

Under svenskekrigene i 1660 blev g\u00e5rden br\u00e6ndt ned. Kun stuehuset stod tilbage, da svenskerne havde forladt egnen, og g\u00e5rdmanden Laurits Poulsen havde ikke mulighed for at tils\u00e5 sine marker.<\/p>\n\n\n\n

Ved udskiftningen af Br\u00f8ndbyvesters jorder i slutningen af 1700-tallet, blev g\u00e5rden flyttet til dens nuv\u00e6rende placering. Det skete muligvis omkring 1822. En del af landsbyens g\u00e5rde m\u00e5tte flyttes, fordi der ikke var plads til, at alle kunne f\u00e5 jord op til byen. Det langstrakte sogn bet\u00f8d, at man for at udnytte jorden i den sydlige del \u2013 ned mod Br\u00f8ndby Strand \u2013 udlagde jordlodder langs med vejen mellem Br\u00f8ndbyvester og Br\u00f8ndby Strand.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8holts lod fik nr. 12. Dengang kaldtes g\u00e5rden \u201cDehlsg\u00e5rd\u201d, fordi den kom til at ligge p\u00e5 den mark, der kaldtes Dehls Agre. L\u00e6ngere ude mod vest l\u00e5 Kodies Agre, hvilket nok betyder, at der har ligget en dysse eller h\u00f8j her. Den er der dog ikke nogen rester af l\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n

Jordene gr\u00e6nsede mod syd op til den gamle landevej mellem K\u00f8benhavn og K\u00f8ge, der tidligere gik langs det, der i dag hedder Ketteh\u00f8jvej og videre vestp\u00e5 mod Vallensb\u00e6k Strand. Ved vejen \u2013 udkanten af S\u00f8holts marker \u2013 l\u00e5 den s\u00e5kaldte \u201cNissekro\u201d, der var opf\u00f8rt i 1600-tallet. Her kunne de vejfarende holde pause og f\u00e5 sig lidt mad og en forfriskning. I en periode hed kroejeren Nissen, og det gav kroen sit tilnavn. M\u00e6gler-g\u00e5rden, der tidligere l\u00e5 syd for S\u00f8holt, blev bygget p\u00e5 kroens plads.<\/p>\n\n\n\n

I 1870 solgtes en lille parcel af g\u00e5rdens jord til kommunen, som opf\u00f8rte Br\u00f8ndbyvester Strandskole ved Br\u00f8ndbyvester-vejen. Skolen l\u00e5 ved krydset mellem Ketteh\u00f8jvej og den gamle Br\u00f8ndbyvester Strandvej \u2013 den, der i dag hedder Uls\u00f8parken. Skolen var ganske lille og her undervistes b\u00f8rnene fra strand-omr\u00e5det. Allerede i 1800-tallet var der en del beboere ved stranden. Dels de, der boede p\u00e5 de g\u00e5rde, der var flyttet ud fra Br\u00f8ndbyvester, dels fiskere og gartnere. Br\u00f8ndbyvester Strandskole lukkede i 1942, da Centralskolen i Br\u00f8ndbyvester blev taget i brug. Men allerede i 1950 \u00e5bnede den nuv\u00e6rende Strandskole, da der var et stigende antal b\u00f8rn i strandomr\u00e5det.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8holt havde som de fleste andre g\u00e5rde en lille strandlod. Den l\u00e5 syd for Gammel K\u00f8ge Landevej. Den g\u00e5rd der blev opf\u00f8rt i slutningen af 1700-tallet var en firel\u00e6nget ejendom, i bindingsv\u00e6rk og med str\u00e5tag. Stuehuset havde to stuer, hvoraf den ene havde lergulv. Kun i den \u201cfine\u201d stue var der br\u00e6ddegulv. I bryggerset stod den store kobberkedel, s\u00e5 man kunne fremstille \u00f8l til eget forbrug. I l\u00e6ngen mod \u00f8st var der svinestald, mod syd l\u00e5 kreaturstalden, og i den vestre bygning var der lade og lo samt et karlekammer. Midt p\u00e5 g\u00e5rdspladsen stod br\u00f8nden, der klarede vandforsyningen til mennesker og dyr.<\/p>\n\n\n\n

Stuehuset og to af udl\u00e6ngerne blev p\u00e5 et tidspunkt i 1800-tallet erstattet af en grundmuret bygning, mens den vestre l\u00e6nge stadig omkring \u00e5r 1900 var i bindingsv\u00e6rk. Alle g\u00e5rdens bygninger havde p\u00e5 det tidspunkt str\u00e5tag.<\/p>\n\n\n\n

I begyndelsen af 1900-tallet h\u00f8rte der lidt over 60 tdr land jord til S\u00f8holt og en bes\u00e6tning p\u00e5 16 k\u00f8er, 6 stk. ungkv\u00e6g og kalve samt en tyr af r\u00f8d dansk race.<\/p>\n\n\n\n

Man kan med rette kalde S\u00f8holt for en sl\u00e6gtsg\u00e5rd. G\u00e5rden har v\u00e6ret i samme families eje i hvert fald fra 1760\u2019erne og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Efter hyppige ejerskift blev den i 1930\u2019erne k\u00f8bt af J\u00f8rgen Petersen og Einar Mik-kelsen, der indrettede gartneri p\u00e5 ejendommen. Der blev efterh\u00e5nden opf\u00f8rt drivhuse p\u00e5 nordsiden af indk\u00f8rslen fra Br\u00f8ndbyvester-vejen.<\/p>\n\n\n\n

Senere opstod Dyreg\u00e5rden S\u00f8holt i den bevaringsv\u00e6rdig firl\u00e6nget g\u00e5rd og ligger som en lille oase og som kontrast til det moderne nabobebyggelse, mortorvej p\u00e5 den ene side, S-tog samt h\u00f8jhusene i Br\u00f8ndby Strand. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Dyreg\u00e5rden S\u00f8holt<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Som \u00e5rene gik planlagde man byggeri af sm\u00e5 huse p\u00e5 S\u00f8holtgrunden, men det blev skrinlagt for en tid. Vi m\u00e5 nok sige gudskelov, tanken blev f\u00f8dt igen, s\u00e5 vi dag kan bo her i vores hyggelige <\/p>\n\n\n\n

Som vores ene genbo har vi Dyreg\u00e5rden, der er et unikt fritidstilbud til b\u00f8rn og unge i alderen fra 8-18 \u00e5r, bosat i Br\u00f8ndby Kommune. G\u00e5rden h\u00f8rer under B\u00f8rne-, Kultur- og Idr\u00e6tsforvaltningen og er normeret til 80 b\u00f8rn og har 4 fastansatte uddannede p\u00e6dagoger.<\/p>\n\n\n\n

Udover at v\u00e6re et fritidstilbud er Dyreg\u00e5rden ogs\u00e5 en be-s\u00f8gsg\u00e5rd og er \u00e5ben for alle. Den er et yndet udflugtsm\u00e5l for dagplejere og institutioner.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8holtparkens beboere er ogs\u00e5 meget velkomne til at bes\u00f8ge g\u00e5rden med b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn. <\/p>\n\n\n\n

 Forstadsmuseet har hjulpet med denne lille historie<\/em><\/strong> <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00f8holt l\u00e5 oprindeligt i Br\u00f8ndbyvester landsby, hvor nu den lille sidevej Hyldeg\u00e5rdsvej ligger. I perioder var g\u00e5rden sammen med Hyldeg\u00e5rd \u00e9n ejendom. Den \u00e6ldste, kendte beboer hed Oluf Hansen. Han var f\u00e6stebonde p\u00e5 g\u00e5rden i 1611. Under svenskekrigene i 1660 blev g\u00e5rden br\u00e6ndt ned. Kun stuehuset stod tilbage, da svenskerne havde forladt egnen, og g\u00e5rdmanden Laurits … L\u00e6s videre “Om”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"footnotes":""},"class_list":["post-81","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.soholtparken.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/81","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.soholtparken.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.soholtparken.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.soholtparken.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.soholtparken.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=81"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.soholtparken.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/81\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":96,"href":"https:\/\/www.soholtparken.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/81\/revisions\/96"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.soholtparken.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=81"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}