|
Oktober 2025
INSPEKTION
Bestyrelsen har været på inspektion i Søholtparken og har atter observeret en række overtrædelser af vore vedtægter.
Den glædelige nyhed er, at inspektionen viste, at flere grundejere har rettet op sidste års konstaterede overtrædelser, således at det i år "kun" er halvdelen af grundejerne, der overtræder vore vedtægter.
Sidste år var det 2 ud af 3 grundejere, der overtrådte vore vedtægter.
Vi vil henover weekenden omdele rapporterne til de ejendomme, hvor vi har konstateret overtrædelser. Og som sidste år er den enkelte overtrædelse påført en dato for hvornår, lovliggørelse skal være gennemført.
På årets generalforsamling blev det vedtaget, at der kan opnås amnesti for visse overtrædelser. Og hvis du opfatter, at du bør omfattes af amnesti, beskriver rapporten, hvordan du skal forholde dig.
Har du spørgsmål til rapporten eller inspektionen i øvrigt er du velkommen til at kontakte bestyrelsen ved at sende en e-mail til bestyrelsen@soholtparken.dk
De bedste hilsner
Bestyrelsen
|